Satans yngel

Jeg bliver tit fristet af ret forskellige bøger, når jeg er på biblioteket, og da jeg godt kan lide at udfordre mig selv, ender jeg ind imellem med at låne bøger, som ligger et godt stykke fra mine normale præferencer.

'Satans yngel' af Sanne Munk Jensen er sådan en bog, for ærlig talt interesserer småbørn og graviditet mig ikke. Jeg har dog den holdning, at det nok er meget sundt at vide lidt om det under alle omstændigheder, og så er en skønlitterær bog i stil med denne jo en tilforladelig måde at snuse til emnet. Og så havde jeg i øvrigt fået indtryk af, at det skulle være en sjov bog - på det punkt blev jeg dog skuffet.

Bogen handler om Alma og hendes graviditet. Tiden op til fødslen er præget af tvivl og angsten for ikke at gøre det godt nok. Om at være nervøs for, om det nu er det rigtige, om det nu var den rigtige beslutning. Hendes forhold til kæresten og behovet for at have familie at betro sig til er også bærende elementer, ligesom de skæve samtaler med veninden, som nok skal belære hende om, hvordan hun bliver en god mor.

På mange punkter virker bogen troværdig, for den tvivl og usikkerhed, som den beskriver, går ofte igen, når jeg taler med førstegangsmødre. Den er dog lidt for chick lit-agtig flere steder - sådan lidt for kæk og lidt for 'nå, det faldt søreme på plads alligevel sådan til allersidst', og det synes jeg er ærgerligt. Det giver bogen et lettere ligegyldigt skær og overskygger de gode passager.

Det er en stille og rolig bog uden det store oprør eller den store dybde, og den gjorde desværre ikke et særligt stort indtryk på mig.